Stærk forankring og sikker implementering af Copilot hos DGI

Læsningstid 4 minutter

DGI har helt fra starten prioriteret en stærk, intern forankring af deres Copilot-projekt med fokus på sikker implementering og træning af organisationens ca. 600 medarbejdere.


»Vi kunne se, at flere og flere af vores medarbejdere selv var gået i gang med at bruge AI-værktøjer, fx ChatGPT. Vi ønskede ikke en ukritisk brug af AI-værktøjer – i stedet skal vi træne vores medarbejdere i at bruge værktøjerne til de gode use cases.«

Sådan indleder Martin Holmqvist Olsson fortællingen om DGI’s AI-rejse, der for alvor tog fart i løbet af foråret 2023. Udover at være afdelingschef i DGI Nordsjælland er Martin Holmqvist Olsson medlem af DGI’s nationale, digitale styregruppe og DGI’s AI-gruppe, hvor han har en strategisk, taktisk og operationel rolle.


STÆRK FORANKRING INTERNT HOS DGI
– AI-POLITIKKEN ER GRUNDPILLEN

Copilot-projektet har helt fra starten været stærkt forankret internt hos DGI. I løbet af efteråret 2023 forelå første version af DGI’s AI politik på nationalt plan, og i foråret 2024 faldt valget af Copilot på plads.

»I vores AI-politik har vi gjort os mange overvejelser om etik. Vi har holdt webinar i vores AI-politik for alle medarbejdere, hvor vi ikke kun har forklaret AIpolitikken, men også har fortalt om de overvejelser, vi har stået overfor, og hvorfor vi har truffet de valg, vi har,« forklarer Martin Holmqvist Olsson.

»Vi har helt fra starten i vores AI-politik lagt vægt på, at man ikke kan bruge Copilot til alt. Her har vi været meget tydelige – det giver ikke mening at prompte alting, i mange tilfælde skal man bare eksekvere.«

”Automize’s gode kendskab til Microsofts roadmap har været vigtigt – de har kunnet hjælpe os til at prioritere i, hvad vi skal træne medarbejderne i hvornår.”

HVORDAN TRÆNER MAN 600 MEDARBEJDERE?

»Vi ønskede at udnytte den generelle hype omkring AI til at komme hurtigt i gang og nå langt ud i forhold til at træne vores medarbejdere. Men hvordan træner man 600 medarbejdere? Microsoft havde gjort det klart for os, at hvis man bare åbner for Copilot uden træning, får man dårlige resultater,« fortæller Martin Holmqvist Olsson.

Løsningen for DGI blev at implementere Copilot som en tretrinsraket i tæt samarbejde med Automize.

»Automize’s gode kendskab til Microsofts roadmap har været vigtigt – de har kunnet hjælpe os til at prioritere i, hvad vi skal træne medarbejderne i hvornår,« fastslår Martin Holmqvist Olsson.

»Først mødtes vores Copilot trainer-gruppe bestående af fem kolleger og mig selv med Automize for i fællesskab at beslutte, hvordan onboarding og træning skulle gribes an, og Automize startede med at træne os seks. På baggrund af vores feedback og fælles tilpasninger blev vi klar til at holde first mover workshops for de første ca. 50 medarbejdere. Automize deltog på den første workshop, og derefter har vi seks fra trainer-gruppen kørt de andre workshops.«

»Tredje rul, som vi er klar til at gå i gang med nu, bliver workshops i hele landet for de resterende medarbejdere, hvor trainer-gruppen kører workshops sammen med de lokale first movers. Derfra har first movers ansvaret for at være superbrugere lokalt,« siger Martin Holmqvist Olsson.

”Vi har helt fra starten i vores AI-politik lagt vægt på, at man ikke kan bruge Copilot til alt. Her har vi været meget tydelige – det giver ikke mening at prompte alting, i mange tilfælde skal man bare eksekvere.” - Martin Holmqvist Olsson

ALT, HVAD VI PROMPTER I COPILOT,
BLIVER I VORES TENANT

»Et af de typiske spørgsmål, der er blevet stillet på vores workshops, har fx været, om man kan komme til at skrive noget forretningsfortroligt, som kan komme i hænderne på de forkerte via Copilot. Her er det godt, at vi med fast stemme kan afvise den risiko. Svaret fra Microsoft er helt klart: alt, hvad vi prompter i Copilot, bliver i vores tenant,« siger Martin Holmqvist Olsson.

»Det er godt, at vi har valgt at gå med Copilot som AI-værktøj, hvor Microsoft lover, at der er styr på datasikkerheden,” fastslår Martin Holmqvist Olsson.


DATABASERET TILGANG TIL IMPLEMENTERING
OG BRUG AF COPILOT

I implementeringen og brugen af Copilot arbejder DGI meget databaseret.

»Vi ved, at vores medarbejdere bruger meget tid i Outlook, Teams og Word. Det har derfor været oplagt for os at starte med at bruge Copilot i de pågældende programmer – fx til at komme hurtigere i gang med at lave et mødereferat ved at få Copilot til at lave et første udkast, man så kan arbejde videre ud fra,« fortæller Martin Holmqvist Olsson.

»Vi arbejder databaseret med Copilot ved at måle på adoptionen – og når vi kommer længere hen i projektet og har fået alle medarbejdere gennem træning og workshops, begynder vi også at måle på tilfredsheden. Adoption og tilfredshed skal gå hånd i hånd. Det giver jo ikke mening med en høj adoption af Copilot, hvis brugerne ikke samtidig er tilfredse,« afrunder han.


’’Det er godt, at vi har valgt at gå med Copilot som AI-værktøj, hvor Microsoft har lovet, at der er styr på datasikkerheden.” - Martin Holmqvist Olsson

Vil du gerne vide mere om, hvordan Automize kan hjælpe din virksomhed? Så kan du tage fat i os lige her.

Om DGI

DGI er en idrætsorganisation med flere end 6.700 lokale idrætsforeninger, der tæller over 1,8 millioner idrætsudøvere. DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark.

Download casen

Vil du vide mere?

Du kan altid følge os på sociale medier, hvor vi løbende sender opdateringer, nyheder og begivenheder.

Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du kan også bruge vores kontaktformular

Automize blev grundlagt i 2015 med ønsket om at skabe værdi ved at drive digitaliserings- og transformationsrejsen, som alle virksomheder er på i dag. Det gør vi ved at bringe mennesker, forretning og teknologi tættere sammen.
© Automize 2023 | All rights reserved
magnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram