Det er heldigvis ikke altid, at det er den mest komplekse, besværlige og dyreste indsats, som har det bedste resultat. Et af de tiltag, som kan øge virksomhedens sikkerhed markant, er brugen af Multi Factor Authentication (MFA) – eller på dansk to-faktor godkendelse.
MFA handler om at øge sikkerheden omkring medarbejdernes brug af passwords. I stedet for blot at indtaste et password, så sørger man for, at der er to sikkerhedslag aktiveret.
Nem-ID er et kendt eksempel på to-faktor sikkerhed. Her nøjes brugeren ikke kun med at indtaste et password, men skal også indtaste koden fra nøglekortet. På den måde tilføjer man et ekstra sikkerhedslag. Et password kan opsnappes eller aflures, men det ekstra sikkerhedslag er med til at sikre, at brugeren er den, vedkommende giver sig ud for at være (nemlig den person, som både kender passwordet og er i besiddelse af nøglekortet).
To-faktor godkendelse kan også foregå ved, at brugeren modtager en sms med en kode, der skal indtastes sammen med passwordet – så kobler man det ekstra sikkerhedslag til mobiltelefonen. Mange af os kender denne mekanisme fra webshops, når vi vil betale via mobile pay.
Som beskrevet i indledningen, så er det ikke altid, at det skal være dyrt og besværligt for at være godt!
Hvis I i forvejen kører Microsoft 365, så er det ganske gratis – og nemt – at aktivere to-faktor godkendelse for jeres brugere.
I jeres Azure Active Directory Administration kan I administrere jeres sikkerhedsstandarder. I klikker bare Ja til at aktivere sikkerhedsstandarderne. Næste gang de valgte medarbejdere logger på, bliver de bedt om at konfigurere Microsoft-godkender-appen på deres telefoner for at få en anden form for godkendelse. Se vejledning her.
Hvis I ikke anvender Microsoft 365, er det nemt at opgradere fra fx Office 365, og så få adgang til to-faktor godkendelse på den måde. Samtidig får I så også en hel række andre sikkerheds- og administrationsværktøjer med i købet.
Er du interesseret i at høre mere omkring disse emner, ønsker du at få noget uddybet eller kunne du tænke dig at høre, hvad vi kan gøre for at hjælpe din virksomhed med alle disse problemstillinger, så kan du læse mere via dette link eller kontakte os her.
Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du kan også bruge vores kontaktformular