Cloud, en naturlig del af den digitale rejse

Læsningstid 4 minutter

Semco Maritime går cloud-vejen for at understøtte væksten og reducere time to market. Samtidig er der en forventet økonomisk gevinst for Semco Maritime i at gå cloud.


”Ud fra et foreløbigt estimat vurderer vi, at der kan opnås en besparelse på omkring 25 %, når den fulde cloudmigrering er afsluttet.” - Jan Topp, CIO, Semco Maritime

»Semco Maritime er inde i en voldsom vækst, der kræver, at vi kan understøtte forretningen i at være hurtigere og mere fleksibel i time to market. Vi har behov for en it-platform og -infrastruktur, der er fleksibel og skalerbar,« indleder Jan Topp, CIO hos Semco Maritime.

»Journey to Cloud er derfor et væsentligt element i Semco Maritimes samlede, digitale strategi for 2023-2027. Samtidig ligger der også et cost-aspekt i det setup, vi kigger ind i med en Azure cloud-løsning fra Microsoft. Journey to Cloud handler for os om skalerbarhed, fleksibilitet og automatisering,« tilføjer han.


Fra On-Prem til Cloud - 25 % sparet på drift

Semco Maritime har indtil 2022 kørt i et hostet datacenter-setup, fortæller Jan Topp.

»Vi kommer fra en ren on prem-løsning og sigter efter at gå 100 % cloud. Vi flytter hele vores setup med +225 servere og ca. 100 applikationer i en samlet migrering i løbet af 2023, undtaget vores ERP.«

Den samlede business case peger på, at Semco Maritime meget hurtigt opnår en positiv ROI ved at flytte fra det traditionelle on prem-miljø til et skalerbart, moderne cloud-miljø.

»De første faser af Journey to Cloud-projektet er nu i gang, og det forløber planmæssigt. Ud fra et foreløbigt estimat vurderer vi, at der kan opnås en besparelse på omkring 25 %, når den fulde cloud-migrering er afsluttet,” siger Jan Topp.


Effektiv udarbejdelse af Business Case

Automize har faciliteret business casen, som er udarbejdet efter Microsofts Migration Solution Assessment. Det har betydet en effektiv køreplan frem mod en samlet business case inkl. PoC, fastslår Jan Topp.


”Semco Maritime er inde i en voldsom vækst, der kræver, at vi kan understøtte forretningen i at være hurtigere og mere fleksibel i time to market. Journey to Cloud handler for os om skalerbarhed, fleksibilitet og automatisering.” - Jan Topp

»Automize kører efter Microsofts processer og standarder i alt, hvad de laver. Deres tilgang ligger i tråd med den måde, vi gerne vil køre projektet og planen. Det gælder også udarbejdelsen af business casen og PoC – det hele er kørt efter en effektiv køreplan baseret på Microsoft best practices,« forklarer han.

»Opgaven med først at få bygget en business case er oftest der, hvor denne her slags projekter er sværest. Hvis man ikke får analyseret i bund og er klar over, hvilke metrikker i cloud man kan skrue på for at få en optimal udnyttelse og det bedste design, så ender man ofte med et skævt produkt, der ikke understøtter forretningen,« uddyber René Falkenberg, CEO i Automize.

»For at sikre den optimale kunderejse i projekter af den her type følger vi Microsoft Cloud Adoption Framework, som vi har arbejdet med stort set siden, det blev introduceret. Cloud Adoption Framework sikrer, at vi som leverandør kommer omkring det, vi skal levere, på samme måde i hvert enkelt projekt, og samtidig bliver vores projekter auditeret af tredjepart, så vores leverancer altid følger nyeste standarder,« tilføjer René Falkenberg.


Funding via Automize og Microsoft

Som udvalgt MSP har Automize haft mulighed for at indhente funding til en del af business casens analysearbejde via Microsoft AMMP – Azure Migration and Modernization Programme. Det er penge, som er kommet Semco Maritime til gode.

»Automize har på vores vegne ansøgt om funding fra Microsoft på baggrund af den plan, vi gerne vil have eksekveret på. Det har været fordelagtigt for os, at en stor del af analysearbejdet har været fundet af Microsoft,« konstaterer Jan Topp.


’’Automize kører efter Microsofts processer og standarder i alt, hvad de laver. Deres tilgang ligger i tråd med den måde, vi gerne vil køre projektet og planen.” - Jan Topp

Ingen betænkeligheder - Azure Cloud var det oplagte valg

Mange har betænkeligheder ved at gå cloud-vejen – hvordan ser Jan Topp på det?

»Jeg ser ikke den store risiko ved at gå cloud. Vi skal selvfølgelig være opmærksom på at træffe de rette sikkerhedsforanstaltninger, når vi migrerer til en cloud-løsning, men det er en integreret del af projektet at forholde sig til disse spørgsmål,« fastslår Jan Topp.

»Semco Maritime er et Microsoft-hus. Azure cloud var derfor et naturligt valg for os,« supplerer han.


Automize er Cloud Native

Jan Topps fokuserede tilgang til standardisering og Journey to Cloud kommer også til udtryk i valget af Automize som samarbejdspartner.

»Det er vigtigt for os, at de firmaer, vi entreer med, når vi går cloud, er cloud native og dermed har de bedste forudsætninger for at facilitere den vækstrejse, som Semco Maritime er på. Valget faldt på Automize blandt tre tilbudsgivere. Automize er cloud native, og de kom med det bedste bud på migrering og implementering.«

»Automize har en god track record. Vores samarbejde er præget af gode, personlige relationer, og Automize holder, hvad de lover, og leverer på det, vi aftaler,« afrunder Jan Topp.


’’Automize har en god track record. Vores samarbejde er præget af gode, personlige relationer, og Automize holder, hvad de lover, og leverer på det, vi aftaler.” - Jan Topp

Vil du gerne vide mere om, hvordan Automize kan hjælpe din virksomhed? Så kan du tage fat i os lige her.

Om Semco Maritime

Semco Maritime er en international ingeniør- og entreprenørvirksomhed, der leverer projektløsninger til energisektoren inden for fire nøgleforretningsområder: Vedvarende Energi, Rig & Offshore Marine, Produkter & Teknologi, og Olie & Gas. Semco Maritime designer, producerer, installerer, servicerer og vedligeholder alle typer offshoreinstallationer og -anlæg.

Download casen

Vil du vide mere?

Du kan altid følge os på sociale medier, hvor vi løbende sender opdateringer, nyheder og begivenheder.

Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du kan også bruge vores kontaktformular

Automize blev grundlagt i 2015 med ønsket om at skabe værdi ved at drive digitaliserings- og transformationsrejsen, som alle virksomheder er på i dag. Det gør vi ved at bringe mennesker, forretning og teknologi tættere sammen.
© Automize 2023 | All rights reserved
magnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram