Rights Management App | Mød udvikleren bag appen

Læsningstid 6 minutter

Kom lidt tættere på Lead-udvikleren bagved Automize’s nye Rights Management App og lær, hvem der udvikler dine apps

Evangelia Miariti arbejder som Application Developer hos Automize og har fungeret, som en af de primære udvikler på Rights Management Appen. For hende er, der ingen tvivl om, at Rights Management Appen vil kunne spare virksomheder for mange timers manuelt arbejde. 

Evangelia, som i daglig tale bliver kaldt for ”Evi” er den nyeste tilføjelse til Automize’s ServiceNow team og kommer oprindeligt fra Grækenland, det var her hun startede på sin uddannelse indenfor IT ved Patras Universitet Electrical and computer Engineering i 2012. Efter dette rejste hun til Danmark sammen med sin husbond og læste en kandidat i Robot Technology ved SDU i Odense, hvorefter hun kort arbejdede ved Rigsarkivet før hun kom til Automize.

Hvorfor vælge at udvikle apps?

Men hvorfor lige præcis denne uddannelse?

”Jeg syntes det lød cool”, lægger Evangelia ud. Da Evangelia startede på sin uddannelse i Grækenland, fandt hun ud af at hun elskede at kode, frigørelsen og det spændende element, som mange finder fascinerende ved programmering og kodning havde absolut fanget Evi. ”Jeg syntes det er utrolig spændende at skabe noget nyt helt fra bunden, hvilket er en fantastisk følelse, det er mere end blot et arbejde for mig”, fortsætter Evangelia Miariti.

Dog kan det en gang imellem godt være lidt af en udfordring for Evangelia at forklare overfor venner og familie, hvad det egentlig er hun går og arbejder med.

”Min familie spørger tit, hvad det egentlig er jeg arbejder med og jeg har meget svært ved at forklare essensen af det, så det kan ofte blive en meget lang forklaring”, nævner Evangelia Miariti med et smil.

Jeg syntes at Machine Learning er superfedt!

Da Evangelia kort gik, som arbejdsløs efter hun havde afsluttet sin kandidat, begyndte hun straks at arbejde videre med det, som hun havde lært igennem sin uddannelse. Som et lille privatprojekt, udviklede hun et program, der kunne differentiere mellem mandlige og kvindelige stemmer baseret på lydoptagelser.

”Jeg foretog nogle lydoptagelser af mine venner, både mandlige og kvindelige og opdelte herefter. Jeg byggede derefter en Machine Learning teknik, som på baggrund af de data jeg havde givet den, kunne finde ud af om det var en mandlig eller kvindelig stemme.”, forklare Evangelia Miariti.

Det første store projekt var Rights Management Appen

Kort efter sin ansættelse ved Automize, begyndte Evangelia at få betydeligt mere ansvar da det var tydeligt, at hun var meget dygtig og kompetent indenfor sit arbejdsråde. Det var også her Evangelia begyndte at stifte bekendtskab med Automize’s nye Rights Management App, som hun vil komme til at arbejde meget mere med i fremtiden.

”Mit første store projekt ved Automize var den nye Rights Management App. Jeg fik en forklaring af appens formål og hidtil tekniske opbygning af vores VP of Software, Lasse Kjelstrup-Hoop. Jeg begyndte herefter at arbejde med nogle af de tabeller, som der er inkluderet i appen, herefter rykkede jeg videre til at udvikle vores Role Based Acces system i appen.”, forklare Evangelia Miariti.

Evangelia fortsætter med at forklare at det uden tvivl er det største projekt hun hidtil har arbejdet med og som inkluderer flere aspekter end blot udvikling. ”Projektet kombinerer både udvikling og et salgselement, hvilket er nyt for mig. Det vil sige at jeg både skal udvikle og præsentere appen bagefter for potentielle kunder og interessenter. Dette er en god mulighed for både at øve mig i at sælge og mit danske sprog, så det glæder jeg mig til.”, Fortæller Evangelia Miariti med et smil på læben.

At skrive kode der fungerer optimalt, gør mig utrolig glad

For Evangelia har projektet med Rights Management Appen været en god mulighed for at lære mange nye ting og fylde værktøjskassen en lille smule mere op. Ud over at blive bedre til udvikling generelt og sine præstationsevner og danske sprog, så har projektet også tilføjet hende med andre evner.

”Jeg er begyndt at skrive Runbooks is Azure, hvilket er en stor del af, hvordan Rights Management Appen fungere, derfor er det en god mulighed for mig at lære dette element. Generelt set elsker jeg at kode, når min kode virker, som den skal, bliver jeg altid meget glad. Så når jeg får opgaver, hvor jeg skal kode er jeg helt klart i mit es!” fastsætter Evangelia Miariti.

Evangelia forsætter med at forklare mere om, hvilke opgaver, som hun stadig arbejder med og hvad hun er opsat på at lære mere omkring. ”I øjeblikket arbejder jeg stadig på vores nye Rights Management App, som jeg har været med til at udvikle sammen med vores VP of Software. Dette syntes jeg er meget spændende og er helt klart noget jeg gerne vil mere af i fremtiden. Derudover er jeg stadig ny til ServiceNow og på sigt vil jeg gerne arbejde på at blive dygtigere indenfor dette område.”

Nogle ting kan være svære end andre at lære, men hvis man har det rigtige udsyn, kan ens arbejdsopgaver hurtigt blive sjovere. ”Jeg er begyndt at arbejde en del med Flowdesigner i ServiceNow, hvilket er utroligt spændende. Det er næsten ligesom et spil når man sidder med det, hvilket gør det utroligt sjovt at arbejde med.”, forklare Evangelia Miariti med et smil.

Hvilke udfordringer har der været?

Selvom Evangelia har lært mange nye spændende ting og fået meget selvstændigt ansvar, så har vejen dertil naturligvis ikke været uden siden små bump. ”For mig var det en stor udfordring at arbejde med Role Based Acces, jeg skulle virkelige tænke over, hvordan jeg opbyggede de forskellige grupper og roller. Der var specielt ét problem, hvor jeg skulle sikre at brugere med specifikke roller, blev enten inkluderet og ekskluderet fra deres respektive grupper, selv når deres roller blev ændret. Jeg kan huske at jeg sad med dette problem i et par dage inden jeg fik helt styr på det”, fastsætter Evangelia Miariti mens hun smiler.

Selvom Automize’s nye Rights Management ligger klar på ServiceNow Store, så betyder det ikke, at Evangelia er færdig med at arbejde med appen. ”Den version vi har på ServiceNow Store, kan arbejde med Active Directory, men nu arbejder jeg på at få Rights Management appen til at være kompatible med Azure Active Directory. Herefter kunne vi måske arbejde med at få Rights Management Appen til at være kompatible med Microsoft Teams, så der er nok at tage fat i.”, fastslår Evangelia Miariti.

For Evangelia står det helt klart at arbejdet med Rights Management Appen har givet hende en masse værdifuld erfaring og lært hende mange nye ting. Evangelia kan fastslå, at en af de ting, som hun mener er det vigtigste hun har lært er, at kontinuerligt teste de ting man laver. ”Du skal teste dine applikationer mange gange, inden du kan forsikre dig om at de er 100% sikrer og klar til at kunne sendes ud på markedet. Det er utroligt vigtigt at man tager ét skridt tilbage en gang imellem og kvalitetsteste det man har lavet.”, afslutter Evangelia Miariti.


Om Rights Management Appen

Rights Management Appen giver dig mulighed for at administrere din Active Directory-formular ServiceNow. Dette giver dig et fuldt overblik over brugere, grupper og medlemskaber direkte i ServiceNow og muliggør tidsbegrænsede medlemskaber, hvor medlemskabet automatisk fjernes, når det udløber i ServiceNow.

Lær mere om Rights Management Appen |
Kontakt os |
Book et møde med os |

Evangelia Miariti, Creative Ninjaneer Development ved Automize

”Jeg foretog nogle lydoptagelser af mine venner, både mandlige og kvindelige og opdelte herefter. Jeg byggede derefter en Machine Learning teknik, som på baggrund af de data jeg havde givet den, kunne finde ud af om det var en mandlig eller kvindelig stemme.” |

Evangelia Miariti, Creative Ninjaneer Development ved Automize

”Generelt set elsker jeg at kode, når min kode virker, som den skal, bliver jeg altid meget glad. Så når jeg får opgaver, hvor jeg skal kode er jeg helt klart i mit es!” |

Evangelia Miariti, Creative Ninjaneer Development ved Automize

”Du skal teste dine applikationer mange gange, inden du kan forsikre dig om at de er 100% sikrer og klar til at kunne sendes ud på markedet. Det er utroligt vigtigt at man tager ét skridt tilbage en gang imellem og kvalitetsteste det man har lavet.” |

Vil du vide mere?

Du kan altid følge os på sociale medier, hvor vi løbende sender opdateringer, nyheder og begivenheder.

Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du kan også bruge vores kontaktformular

Automize blev grundlagt i 2015 med ønsket om at skabe værdi ved at drive digitaliserings- og transformationsrejsen, som alle virksomheder er på i dag. Det gør vi ved at bringe mennesker, forretning og teknologi tættere sammen.
© Automize 2023 | All rights reserved
magnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram