I foråret 2021 valgte DELPRO at erstatte excel med Power platformen og udvikle en Power app til styring af serviceforretningen. Det har gjort mærkbar forskel hos DELPRO: Besparelser i tid, større præcision i opgaveløsningen, bedre kundeservice og større medarbejdertilfredshed.
Facility Management-afdelingen hos DELPRO leverer blandt andet service og vedligeholdelse af bygninger og udendørsarealer på transformerstationer i Jylland og på Fyn, ejet af forskellige energiselskaber.
Rammeaftalerne med energiselskaberne varierer i størrelse, en af de største kunder har knap 700 stationer, der skal vedligeholdes af DELPROs gartnerteam.
Annika Hofmann Schelde er divisionskoordinator i DELPRO Power Systems.
”Før vi fik vores nye Power platform-løsning med appen, skulle gartnerne registrere deres besøg i vores kæmpe-excelark. De oplevede bøvl med pc og opkobling, og det var besværligt at finde og downloade den rigtige fil, udfylde oplysninger i excel-arket, og dernæst uploade den nye version af filen det rigtige sted,” fortæller Annika.
”Nu udfylder gartnerne oplysningerne fra servicebesøgene med det samme, via appen på deres mobiltelefon. Tager måske et par billeder af det udførte arbejde og gemmer dem i appen. Og så er deres dokumentationsopgave løst,” siger Annika med stor tilfredshed i stemmen.
”Den nye Power app-løsning er blevet rigtigt godt modtaget hos vores gartnere, som nu sparer masser af tid og frustrationer. Løsningen har været nem for dem at tage i brug – flere af dem er bare gået i gang med at bruge appen fra dag et, uden intro fra vores side.”
Annika selv er også yderst tilfreds med den nye løsning bygget på Power platformen, baseret på Power Apps og Power Flows.
”Tidligere var månedsrapporteringen en stor, manuel opgave – og hver eneste måned manglede jeg oplysninger og skulle ringe og forstyrre gartnerne, til stor frustration for både dem og mig,” fortæller Annika.
”Med vores nye Power app sparer vi virkelig meget tid på vores opfølgningsarbejde, og mit arbejde er blevet meget nemmere. Det der før tog mig en dag eller halvanden, tager nu 20 minutter, og så er jeg i mål,” siger Annika.
Med den nye løsning baseret på Power platformen er det ikke kun blevet nemt og hurtigt at udarbejde og levere månedsrapporter til kunderne til tiden. Løsningen byder også på helt nye muligheder for at yde en ekstra kundeservice, fortæller Annika og kommer med et eksempel.
”Hvis en kunde ønsker uddybende eller mere detaljeret information om servicebesøgene, så er det nemt at trække oplysningerne og yde den ekstra service.”
”Power platformen er utrolig fleksibel at arbejde med, og det er nemt og hurtigt for mig at lave ændringer. Får jeg fx besked fra en kunde om ændringer i serviceaftalens arbejdsopgaver, så opdaterer jeg direkte i appen, og gartneren kan se ændringerne med det samme,” forklarer Annika.
”Jeg er imponeret over fleksibiliteten i vores Power platform-løsning, og hvordan det hele er så levende og opdateret,” siger Annika.
Annika fortæller, at succesen hos gartnerne er begyndt at sprede sig til de andre afdelinger i DELPRO.
”Med Power appen er gartnerne blevet meget mere tilfredse med deres arbejdsdag. Der er ingen tvivl om, at vi skal se mere på, hvordan vi kan bruge erfaringerne i andre områder af forretningen.”
”Min frygt da vi gik i gang med det her, var jo, at jeg kom til at bruge for meget tid på hele tiden at forklare, hvad vi gerne ville med løsningen – men samarbejdet med Automize har været noget af det nemmeste!” fortæller Annika.
”Automize fik hurtigt fornemmelsen af, hvad vi drømte om. Vi kunne meget hurtigt smide projektet i armene på Automize, hvorefter de kørte det i mål,” forklarer Annika.
Hun uddyber: ”Automize har hele vejen haft en god fornemmelse for, hvornår det var nødvendigt at inddrage os. Det har sparet mig for meget tid, at jeg ikke skulle være tovholder og hele tiden agere i projektet.”
På omkostningssiden af businesscasen er regnestykket simpelt, fastslår Annika.
”Vi har investeret vores egen tid i at lægge data ind i løsningen og købt Automize til at udvikle løsningen. Den del har været ret begrænset. Den helt store post, de løbende omkostninger ved brug af løsningen, er som regel der, hvor der for alvor bliver brændt penge af. Men her er vi i nul. Vi har ikke fået påført ekstra licensudgifter til Power platformen, fordi Power licenserne allerede er indeholdt i vores eksisterende Microsoft licenser.”
Annika har været yderst tilfreds med samarbejdet med Automize.
”Med Automize kommer der ingen overraskelser. Tingene bliver aftalt på forhånd, og aftaler bliver overholdt. Jeg skal ikke gå og tænke på, om jeg skal følge op på noget, eller om der bliver leveret som aftalt. Det giver mental ro i dagligdagen – og stor troværdighed i vores samarbejde med Automize,” afrunder Annika.
DELPROs gartner-team, er specielt uddannet til at færdes i højspændingsområder, varetager rutine- og ad hoc-opgaver på transformerstationerne, som fx at slå græs, beskære buske, lægge et par løse fliser på plads eller foretage let bygningsvedligeholdelse.
Besøg DELPROS website |
Kontakt Automize her |
Book et møde med os her |
“Jeg er imponeret over fleksibiliteten i vores Power platform-løsning, og hvordan det hele er så levende og opdateret - vi har ikke længere et forældet billede af vores serviceforretning.” |
“Hvis en kunde ønsker uddybende eller mere detaljeret information om servicebesøgene, så er det nemt at trække oplysningerne og yde den ekstra service.” |
”Det der før tog mig en dag eller halvanden, tager nu 20 min, og så er jeg i mål.” |
”Der er ingen tvivl om, at vi skal se mere på, hvordan vi kan bruge erfaringerne i andre områder af forretningen.” |
Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du kan også bruge vores kontaktformular